Omstridt børnepasser må ikke længere passe børn

Næstved Kommune vil tage retten til at passe børn fra en privat dagplejemor i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En omstridt, privat børnepasser i Næstved Kommune får nu inddraget retten til at passe børn i kommunen.

Det har Næstved Kommune besluttet, oplyser Sjællandske.

Beslutningen kommer efter et forløb hos børnepasseren, hvor halvdelen af børnene er blevet holdt hjemme, mens klagesager blev afgjort af Næstved Kommune.

Børnene hos børnepasseren er angiveligt blevet fastholdt, mens de trænede på potten og er blevet tvunget til at spise op.  Samtidig er sprogtonen hos børnepasseren blevet kritiseret.

En række forældre til de resterende børn hos børnepasseren havde ellers overfor TV2 ØST taget børnepasseren i forsvar, men det vejede ikke tungt nok overfor Næstved Kommune.

Den konkrete anledning til beslutningen om at fratage retten til at passe børn holdes fortsat hemmelig af Næstved Kommune.


Nyhedsoverblik