Omfattende tyverier fra konkurslukket glasværk

Konkursboet efter det levende glasværk i Fensmark ved Næstved, Holmegaard Entertainment A/S, har ved et par store indbrud fået stjålet computere og varer fra lageret for over to millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Der blev stjålet cirka 50 flyttekasser fyldt med diverse glasartikler og Kgl. porcelænsfigurer, oplyser Kurt G. Nielsen, vicepolitikommisær ved Næstved Lokalpoliti.

Selv om dette omfattende indbrud blev begået tilbage i maj, har politiet dog endnu ikke modtaget nogen nærmere specifikation af indholdet i kasserne og værdien heraf. Ifølge oplysninger fra kuratoriet er forsikringsselskabet ved at behandle sagen, og det er derfor uvist, hvor stort et forsikringsbeløb konkursboet kan forvente udbetalt, oplyser Sjællandske.