Nyt solcelleanlæg åbner – Google køber strømmen

Google køber strøm fra fem nye solcelleanlæg, der skal kompensere et kommende datacenters CO2 udslip.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som et led i Googles kommende etablering af et strømslugende datacenter i Fredericia, skal virksomheden have opført fem solcelleparker, der skal gøre datacentret CO2 neutralt.

Mandag åbnede tre af fem solcelleanlæg i Danmark, og et af dem ligger i Næstved. Nærmere bestemt Sneserevej 97B øst for Blangslev. Anlæggene er blevet opført at energiselskabet Better Energy og er finansieret at teknikgiganten Google.

- For at datacentret ikke skal ligge Danmark til last, så kompenserer vi ved at skaffe så meget grøn energi, som datacentret bruger. På den måde bliver det samlet set et CO2 neutralt center, fortæller kommunikationschef i Google Danmark Jesper Vangkilde.

Solcelleparken i Næstved er blevet anlagt på en mark, hvor det spreder sig ud på 67 hektar.

Det er energiselskabet Better Energy, der står opførelsen af solcelleparkerne. Finansieringen af anlæggene er blevet mulig, fordi Google har købt 10 års strømforbrug til datacentret hos Better Energy.

- Det er så vigtigt, at Google gør det her, hvor de går ud og siger, at hvis de ikke køber ny grøn strøm og bare tager det eksisterende, så bliver de en byrde for Danmark. Når de kommer og etablerer et datacenter, tænker de også ind, at de skal tilføre ny grøn strøm, fortæller direktør i Better Energy Rasmus Lildholdt Kjær.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Alle danskere får del i strømmen

Projektet finansieres af Google uden statsstøtte, og det, mener Jesper Vangkilde, er helt unikt.

- Det er en milepæl for den grønne omstilling, og det lover rigtig godt for fremtiden, fortæller han.

Det er Google's tanke at være CO2 neutrale, og det er derfor, at de finansierer solcelleanlæggene. På den måde vil de kompensere energiforbruget i datacentrene en til en med grøn energi fra solcellerne.

quote Det er en milepæl for den grønne omstilling

Jesper Vangkilde kommunikationschef i Google Danmark

Solcelleanlægget bliver koblet til elnettet, og det har betydning for, hvor den grønne el ryger hen.

- I det her tilfælde bliver solcellerne koblet på elnettet, og det betyder, at alle danskere får glæde af den strøm, som solcellerne producerer, fortæller Jesper Vangkilde.

Det er virksomheden Better Energy, der har stået for udviklingen og opførelsen af solcelleanlægget i Næstved, som, udover grøn energi, også har tænkt biodiversitet ind i projektet.

Med de fem solcelleanlæg bliver Google den største enkeltejer af solceller i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Biodiversitet i fokus

Udover at kompensere den sorte el med grøn el, får biodiversiteten rundt om anlægget også fokus.

På initiativ fra Better Energy er der blandt andet anlagt et skovområde, et græsområde og en sandbanke, som også indeholder vilde blomster og bærbuske.

- Vi har ved solcelleparken i Næstved lavet otte nedslagspunkter, hvor vi arbejder fokuseret på at give naturen et skub i den rigtige retning, så den kan udvikle sig over tid, fortæller Rasmus Lildholdt Kjær og fortsætter.

- Vi skal have mere grøn energi, men vi skal også have mere natur og biodiversitet. Vi har tænkt, hvordan vi kan koble de to ting sammen og ramme positivt på flere parametre, som kan være til gavn for det danske land og naturen.  

Borgmestre solceller
Læs også
Borgmestre hilser Googles solceller velkommen - men der skal være en gevinst
Borgmestre solceller
Læs også
Borgmestre hilser Googles solceller velkommen - men der skal være en gevinst

De første tre solcelleanlæg er nu i drift, mens de sidste to forventes at være klar i efteråret 2020. Solcelleanlæggene kommer til at udgøre en samlet kapacitet på 160 megawatt, som svarer til 32.500 danskeres årlige strømforbrug.

Her kan du se et overblik over tiltagene, der skal hjælpe med at sikre biodiversiteten:

Grafik: Nick Abildgaard


Nyhedsoverblik