Nyt hus skal dæmme op for tvangsfjernelser

Med en investering på 3 millioner kroner om året i et nyt børnehus i Næstved, håber kommunen at kunne undgå tvangsfjernelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt børnehus i Næstved skal dæmme op for at tvangsfjernelser. Næstved Kommune har per 1. oktober besluttet at investere 3 millioner kroner om året i det nye børnehus, der har 4 ansatte og 1 leder tilknyttet. Det skriver Sjællandske.

Det er det socialpædagogiske opholdssted Kanalhuset, som er blevet istandsat. Børnene herfra er flyttet til andre opholdssteder, og det nye børnehus kan nu rumme 10 børn på mellem 5 og 15 år. Med initiativet håber Næstved Kommune at kunne undgå tvangsfjernelser af børn. På den måde kan kommunen spare de 375.000 kroner, en tvangsfjernelse i gennemsnit koster.

Søvn og bad

I huset er der ifølge avisen lektiecafé, soverum, badeværelse, køkken, opholdsstuer og samtaleværeler, og familierne kan få hjælp til alt lige fra tandlægebesøg til at give børnene ro og en god nats søvn.

- De børn, der vil komme her, vil typisk være kede af det. Det kan være, de ikke trives hjemme og i skolen. De kan være fejlernæret. De kan blive mobbet og drillet i skolen, fordi de for eksempel lugter. Det er alt det,som vi vil tage vare på her, lyder det fra Marianne Samsø, der er leder af Huset for Børn og Familier.


Nyhedsoverblik