Af Annesofie Brochstedt
Den 21-årige mand var efterlyst, fordi han skulle indlægges igen på psykiatrisk afdeling. Natten til mandag fandt politiet den efterlyste mand ved Næstved Sygehus.
Da politiet senere på natten kørte manden mod politistationen i Roskilde, overfaldt den 21-årige en af politimændene ved at nikke betjenten en skalle og sparke ham.
Politimanden måtte efterfølgende en tur forbi skadestuen, men slap uden alvorlige skader.
Den unge mand bliver nu igen indlagt på psykiatrisk afdeling.