Mulige fejl i op mod 100 kontanthjælpssager

En fejlkategorisering af gravide og kvinder på barsel betyder, at Næstved Kommune har måttet genvurdere mellem 50 og 100 kontanthjælpssager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1. januar blev 22-årige Githa Bredfeldts kontanthjælp halveret som følge af den nye kontanthjælpsreform, men halveringen viste sig at være en fejl. Hun bor i Næstved Kommune, og her har de ansatte på området måttet gå 50-100 sager igennem igen, fordi de også kunne indeholde fejl, skriver Sjællandske.

Årsagen til de eventuelle fejl er, at gravide og kvinder på barsel er blevet kategoriseret som aktivitetsparate, hvilket de ikke er.

Githa Bredfeldts kontanthjælp er nu sat op igen, indtil hun 20. marts er færdig med sin barsel.

Fejlen er opstået hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.


Nyhedsoverblik