Mand dømt til fængsel for at angribe med samuraisværd

En 26-årig mand blev ved Retten i Næstved dømt til otte måneders fængsel for at svinge et samuraisværd mod en anden en tidlig morgen efter en bytur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 26-årig mand kan nu se frem til otte måneders fængsel – de fem af dem betingede af 100 timers samfundstjeneste.

Det slog en dommer ved Retten i Næstved, da den tiltalte sad på anklagebænken for at have stukket en anden mand med et samuraisværd efter en bytur i Næstved tilbage i december.

Det skriver Sjællandske.

Ifølge avisen forklarede den tiltalte, at han først var kommet i karambolage med en anden mand i begyndelsen af 20’erne foran Diskotek Smil i Ramsherred. Her uddelte den 26-årige mand en knytnæve til at begynde med – og herefter fulgte han sig forfulgt, hvorfor han hentede sit samuraisværd, som han forklarede i retten.

Offer måtte sys
En ung mand forsøgte ellers at overtale den 26-årige til at vende om med sit samuraisværd, men i stedet valgte den tiltalte at svinge sværdet mod manden, som blev ramt på venstre hånd og pådrog sig skader. I dag ved man fortsat ikke, om manden vil få varige mén.

Den nu dømte mand valgte at udbede sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

 


Nyhedsoverblik