Julen skal skaffe fleksjobs

En julekalender med ledige fleksjobbere skal fra i morgen skaffe arbejdspladser i Næstved Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der mangler fleksjob overalt. I Næstved Kommune leder 256 fleksjobbere lige nu efter et arbejde. Nu skal en julekalender være med til at få virksomhedernes øjne op for fleksjobbernes styrker.  

Kalenderen hedder "Jul i Fleksved". Her kan virksomhederne åbne en låge om dagen og læse om én af kommunens ledige fleksjobbere. 

- Vi prøver at vende det hele lidt på hovedet. Der er alt for meget fokus på, hvad fleksjobberne ikke kan. Julen handler om det positive budskab, og det vil vi gerne prøve at udnytte, fortæller John Lauritzen, Næstformand i Næstved Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg.

I låge nummer 1 kan virksomhederne læse om Brian Due. Han søger søger job som fugttekniker eller butiksassistent. 

- Først smilede jeg godt nok noget af det. Men nu synes jeg faktisk det er en rigtig god idé. Det er jo en gavekalender til virksomhederne og jeg håber virkelig de vil få øjnene op for, hvad vi kan tilbyde, siger han. 

"Jul i Fleksved" kan ses på Næstved Kommunes hjemmeside og Facebookside fra den 1. december. 

 


Nyhedsoverblik