John mødte den mystiske Armani-mand i Næstved

John Hansen fra Lundby er sikker på, at han stødte på den såkaldte Armani-mand ved Biltema i Næstved i sidste uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg kørte ind på parkeringspladsen. En bil kører op på siden af mig, hvor en mand siger, han er fra Italien og har en kollektion omme bagi, fortæller John Hansen fra Lundby. 

Han er sikker på, at det er den mystiske Armani-mand, der sælger billigt mærkevaretøj fra sit bagagerum, som henvendte sig til ham på parkeringspladsen ved Biltema i Næstved i sidste uge.

- Jeg kendte nogle, som var røget i fælden før, så jeg bad ham bare om at skrubbe af, siger John Hansen, der kender flere, som har mødt Armani-manden. 

Skal nå et fly hjem til Italien

I de seneste uger har politiet kunnet fortælle om en eller flere udenlandske mænd, som fra deres bil tilbyder designertøj til borgere på p-pladser og rastepladser. 

Ofte er forklaringen, at personen skal af med kollektionsprøverne, fordi han skal med et fly hjem til Italien.

Mandag den 3. december blev endnu en mand kontaktet. Denne gang på tankstationen på Dania i Næstved, hvor en udenlandsk mand spurgte om vej ud af byen. Han blev tilbudt en pose med mærketøj fra Italien som tak for hjælpen.

Politiet opfordrer stadig til, at man ikke køber tøj fra vedkommende. 

Politiet har ikke signalement

John Hansen nåede ikke selv at se varerne, som manden forsøgte at sælge ham i Næstved i sidste uge.

- Jeg nåede slet ikke at se det, for da jeg steg ud af bilen, kørte han med det samme. Så var han ikke interesseret i at snakke med mig, siger John Hansen.

Politiet har ikke signalement af personen eller personerne, der forsøger at sælge designertøj til billige priser. Derfor ved de heller ikke, om det er den samme mystiske mand eller flere, der står bag. 

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere