Jasmin købte livsfarlige slankepiller på nettet - nu fortryder hun inderligt

21-årige Jasmin Ghantous fra Næstved har siden hun var 13 år været på ti forskellige kure med ulovlig slankemedicin.

Hjertebanken, rystelser og uro får Jasmin Ghantous til at advare andre unge imod at kaste sig ud i at prøve livsfarlig slankemedicin.

Drømmen om en flottere, slankere og strammere krop står stærkt hos 21-årige Jasmin Ghantous fra Næstved. Hun har tabt mere end 40 kilo på et halvt år. Efter sin graviditet vejede hun 110 kilo, og i dag vejer hun 68 kilo. 

- Det betød rigtigt meget for mig. Jeg har haft svært ved at være stor, for det er ikke dét billede, jeg har af mig selv, siger hun. 

Jeg fik voldsom kvalme og rysteture så voldsomme, at jeg ikke kunne made min søn, der var et halvt år på dét tidspunkt.

— Jasmin Ghantous, Næstved.

Men for at tabe sig har Jasmin Ghantous benyttet sig af den ulovlige slankemedicin Clenbuterol, der er et steroidelignende produkt, som gav hende bivirkninger. 

- Jeg fik voldsom kvalme og rysteture så voldsomme, at jeg ikke kunne made min søn, der var et halvt år på dét tidspunkt. Jeg følte en indre uro, hvor man konstant er overfokuseret, men man kan alligevel ikke koncentrere sig. Det er en meget ubehagelig følelse, siger hun til TV2 ØST.  

En slank, tonet krop er vigtig for Jasmin Ghantous. Men hendes vej dertil er både farlig og ulovlig. | Foto: Toreby Bjærgning

Hun har købt forskellig ulovlig slankemedicin, siden hun var 13 år, og handlerne sker over de sociale medier.

- Det er ikke særligt svært at få fat på. Det handler om at kende nogen eller ville det nok. Så er der både facebooksider og Snapchat, man kan henvende sig til, siger hun til TV2 ØST. 

Clenbuterol og andre ulovlige slankeprodukter handles over sociale medier.

Spiller russisk roulette med helbredet 

TV2 ØST har undersøgt, hvor let det er at finde sælgere af ulovlig medicin på de sociale medier. I en Facebook-gruppe skriver vores medarbejder med en kvinde fra København, der sælger de ulovlige slankepiller Slimcaps, tidligere kaldet Slimex. Pillerne indeholder stoffet sibutramin, der er ulovligt i Danmark. Sælgeren skriver:

- Nogle kan opleve at få hurtig hjertebanken eller kvalme i nogle dage, men det forsvinder igen. Har prøvet hvor nogen har købt dem, selvom de havde angst, og det er gået fint. Hvis man kan mærke, det påvirker én, skal man selvfølgelig stoppe. 

Uddrag af samtale med sælger.

En anden sælger fra Roskilde tilbyder flere typer af slankemedicin: 

- Har Saxenda også. Det er dog flydende, så det er en smagssag, om du er til pille eller stik. 

Vores medarbejder spørger ind til bivirkninger, og sælgeren svarer:

- Du skal ikke læse om dem på nettet, da de er blevet ulovlige i Danmark. Så maler de fanden på væggen søde. Jeg har solgt dem i over 4 år. 

Uddrag af samtale med sælger.

Lægemiddelstyrelsen advarer mod at købe og indtage ulovlig slankemedicin, for det er ikke godkendt og sikret af myndighederne. 

- Det er utroligt farligt, for du aner ikke, hvordan det virker. Du spiller russisk roulette med dit helbred, når du gør det, og det er sågar livsfarligt, siger Karen Juul Jensen, der er specialkonsulent ved Lægemiddelstyrelsen. 

Produkterne er fremstillet under ulovlige forhold, og derfor er indholdet ikke altid kendt. Der kan stå ét på pakningen men være noget helt andet i.

— Karen Juul Jensen, Specialkonsulent ved Lægemiddelstyrelsen.

Bagmænd er dybt kriminelle

Clenbuterol, der også er kendt som “clen-kuren” er ulovlig i Danmark. Bivirkningerne er ifølge Anti Doping Danmark rystelser, hjerterytmeforstyrrelser og i sjældne tilvælge hjertestop.

De såkaldte Slimcaps indeholder stoffet sibutramin, der hæmmer appetitten, kan give øget hjertebanken, forhøjet blodtryk, søvnbesvær, angst og der er øget risiko for hjertekarbivirkninger og hjerneblødninger.

Køb og salg af medicin på internettet

Det er nemt og bekvemt at handle på nettet. Men overvejer du at købe medicin på nettet, skal du være varsom. Mange netbutikker, der sælger medicin, er helt i orden, men der er desværre også netbutikker, der sælger ulovlig medicin.


Der er ingen kontrol med fremstillingen af ulovlig medicin og heller ikke salget af den. Man ved derfor ikke, hvad medicinen indeholder, og hvordan den virker. Hvis du køber ulovlig medicin, så risikerer du i bedste fald at bruge penge på noget, som måske ingen virkning har, og i værste fald risikerer du, at medicinen har alvorlige bivirkninger eller er livsfarlig.


Du kan gøre dit køb på nettet mere sikkert ved at følge nogle helt simple råd. Dem kan du læse mere om på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Produktet Slimcaps indeholder det ulovlige stof Sibutramin, der kan være skadeligt for kroppen.

Ifølge Karen Juul Jensen fra Lægemiddelstyrelsen kan du som køber ikke stole på, hvad der står på pakningen: 

- Produkterne er fremstillet under ulovlige forhold, og derfor er indholdet ikke altid kendt. Der kan stå ét på pakningen men være noget helt andet i, siger hun til TV2 ØST. 

Karen Juul Jensen, specialkonsulent ved Lægemiddelstyrelsen, advarer på det kraftigste imod at prøve ulovlig medicin købt på sociale medier.

Lægemiddelstyrelsen samarbejder med politiet og Interpol, når de skal opspore og anmelde dém, der laver slankemedicinen. 

- Bagmændene er dybt kriminelle, og der kan være organisationer bag. Det er et globalt problem, og vi ser det også i forhold til potensmidler, siger Karen Juul Jensen. 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du se en liste over ulovlig slankemedicin med stoffet sibutramin. Her findes produkterne i alle afskygninger lige fra piller og pulver til tebreve og kaffe. 

Sociale medier påvirker unges syn på sig selv

Jasmin Ghantous har gennem årene prøvet cirka ti forskellige kure med ulovlig medicin. Hun døjer med en spiseforstyrrelse, som hun mener spiller ind i forhold til at ville løbe en risiko: 

- Det tænker jeg helt bestemt. I hvert fald i mine sulteperioder. Jeg har det her billede af mig selv, at jeg skal opnå de her resultater. Jeg skal se ud på den her måde for at have det godt med mig selv, siger hun til TV2 ØST. 

Sabine Elm Klinker, vicedirektør i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, mener, man skal styrke de unges syn på sig selv, inden de er villige til at prøve livsfarlig slankemedicin.

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade ser både mænd og kvinder, der er villige til at sætte deres helbred over styr for den perfekte krop:

- Man er villig til at løbe en risiko for at opnå alle de drømme, der ligger bag den flotte krop, siger Sabine Elm Klinker, som er vicedirektør i foreningen. 

Vi har en forpligtigelse til at styrke vores børn og unges selvværd.

— Sabine Elm Klinker, Vicedirektør ved Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade

Ifølge foreningen har der længe været urimeligt høje standarder til, hvordan man skal se ud. Især blandt unge. 

- De sociale medier gør jo, at vi ser det hele tiden. På Instagram bliver det sat ind i en kontekst, hvor det hele virker så almindeligt og hverdagsligt, og dét gør, vi alle føler, vi skal leve op til de standarder, siger hun til TV2 ØST. 

Hun mener, det er svært at nå ud til unge og ældre, der allerede har besluttet sig for at ville løbe en risiko. 

- Vi har en forpligtigelse til at styrke vores børn og unges selvværd, så de ikke får et skidt syn på sig selv, konkluderer hun. 

Man kan ikke købe lovlig medicin på sociale medier, facebook, instagram og lignende. Det er ganske simpelt ikke lovligt.

— Karen Juul Jensen, specialkonsulent ved Lægemiddelstyrelsen.

Lovlig medicin kan ikke købes på sociale medier

Karen Juul Jensen fra Lægemiddelstyrelsen kan godt forstå, at nogle kan føle sig desperate i forsøget på at opnå et ordentligt vægttab, men hun kalder det tragisk, når folk vil udsætte deres krop for alvorlige risici ved køb af ulovlig medicin over nettet:

- Man kan ikke købe lovlig medicin på sociale medier, Facebook, Instagram og lignende. Det er ganske simpelt ikke lovligt, konkluderer hun. 

Jasmin Ghantous fraråder andre at kaste sig ud i at prøve ulovlig slankemedicin.

- Konsekvenserne, bivirkningerne og dét billede du får af dig selv, det er ikke det værd. Jeg har fået et forvrænget syn på, hvordan man skal se ud, indrømmer hun. 

Privatfoto. Jasmin Ghantous efter sit vægttab på mere end 40 kilo.

Ifølge Jasmin Ghantous kan det være svært at nå ind til teenagere, der har en drøm om at se ud på en bestemt måde, og sådan havde hun det også selv. Alligevel gør hun et forsøg: 

- Din bygning er faktisk ligegyldig, så længe du kan hvile i dig selv. Jeg har stadig ikke lært det. Men hvis man omringer sig med mennesker, der holder af dig for den du er, så kan man også elske sig selv nemmere. 

Lægemiddelstyrelsen har samlet nogle retningslinjer til at købe medicin over nettet.

Nyhedsoverblik

Britisk virksomhed vil investere milliarder i Ringsted

play-circle LYT
Godsejer Carl Boisen Thøgersen fra Adamshøj Gods er tæt på at sælge et stort stykke jord til engelsk ejendomsudvikler. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Det britiske ejendomsudviklingsselskab Verdion vil investere 7,5 milliarder kroner i udviklingen af et stort erhvervsområde øst for Ringsted.

Det skriver Sjællandske.

Planen er at opføre et kæmpe sammenhængende område med faciliteter inden for logistik, industri og erhverv, som skal stå klar til åbningen af den kommende Femern-forbindelse.

Godsejer Carl Thøgersen fra Adamshøj Gods ejer størstedelen af den jord, der skal bruges til projektet. Han bekræfter over for Dagbladet Ringsted, at han er tæt på at sælge omkring 180 hektar jord til englænderne. 

Størstedelen kender ikke ret til gratis alkoholbehandling

play-circle LYT
Arkivfoto. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har omkring 147.000 danskere en alkoholafhængighed. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun 24.800 var i behandling i 2022. Foto: Lars Andersen / TV2 ØST

Langt størstedelen af danskerne er ikke klar over, at man i Danmark har ret til gratis alkoholbehandling og krav på hjælp inden for 14 dage.

Det viser en Voxmeter-undersøgelse, Blå Kors Danmark har lavet.

67 procent af danskerne svarer, at de ikke er klar over, at der både findes gratis alkoholbehandling og en behandlingsgaranti. Generalsekretær i Blå Kors Danmark mener, at kommunerne spiller en helt central rolle i at gøre misbrugsbehandling mere synlige og tilgængelige.

- Det kan være rigtig svært at række ud efter hjælp, fordi det er et enormt tabubelagt emne, og for mange er det hårdt at indrømme særligt overfor sig selv, at man har et misbrug. Det tager i gennemsnit 11 år, før man søger behandling for ens alkoholproblemer i Danmark, og det er alarmerende længe, siger han.

Guldborgsund godkender millionplan for halrenovering

play-circle LYT
Nordfalster Idræts- og Kulturcenter er én ud af ni haller, der skal renoveres. Foto: Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune har nu godkendt en procesplan for en flerårig renoveringsindsats af de selvejende idrætshaller i kommunen.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Beslutningen følger byrådets vedtagelse af budget 2026–2029, hvor der er afsat i alt 36 mio. kr. til nødvendige renoveringsprojekter i de selvejende haller – 12 mio. kr. i hvert af årene 2027, 2028 og 2029.

Midlerne tager afsæt i rapporter, der peger på en række nødvendige renoveringstiltag på klimaskærmen i de ni selvejende haller i kommunen

De ni selvejende haller, der er omfattet af renoveringen er:

Eskilstrup Hallerne, Idestrup Hallen, Nordfalster Idræts- og Kulturcenter (Nørre Alslev), Nr. Vedby Idræts- og fritidscenter, Nykøbing F. Tenniscenter, Nysted Sportscenter, Sakskøbing Sportscenter, Tingsted Hallen og Toreby Hallen.

Politiet søger vidner efter bilbrand

play-circle LYT
Arkivfoto. Politiet måtte kort før midnat rykke ud til en bilbrand på Ærøgade i Slagelse. Foto: Lind Foto

En bil brød af ukendte årsager pludselig i brand på Ærøvej i Slagelse kort før midnat.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er endnu for tidligt for politiet at sige, hvorvidt branden var påsat. Det skal undersøgelser vise.

Men politiet søger vidner i forbindelse med bilbranden.

- Da vi fik anmeldelsen, har man set to mænd i nærheden af bilen. I den forbindelse søger vi vidner, der måtte have set de her unge mennesker ved bilen. Dem vil vi gerne have fat i for at høre, om de har noget med branden at gøre eller kan fortælle os noget om den, siger Benjamin Voss, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

Lokaltog aflyser afgange tirsdag morgen

play-circle LYT
Flere afgange er aflyst tirsdag morgen. Foto: Lokaltog

Flere togafgange mellem Slagelse og Tølløse er her til morgen aflyst.

Det oplyser Lokaltog.

Det drejer sig om afgangene klokken 5:37 og 7:37 fra Tølløse-Slagelse og klokken 6:32 og 8:32 fra Slagelse-Tølløse.

Årsagen skyldes fejl på materiel. Der indsættes ikke togbusser.

Midtsjællands Svæveflyveklub går forrest i grøn omstilling

play-circle LYT
Midtsjællands Svæveflyveklub bliver grøn spydspids med støtte fra Nordea-fonden. Foto: Midtsjællands Svæveflyveklub

Midtsjællands Svæveflyveklub ved Sorø har fået støtte fra Nordea-fonden til et flerårigt projekt, der skal gøre klubben til foregangsklub for grøn omstilling.

Det oplyser Midtsjællands Svæveflyveklub selv i en pressemeddelelse.

Med investeringer i batteridrevet el-spil, solceller, varmepumpe og elektriske arbejdskøretøjer er målet at gøre svæveflyvningen 100 procent CO₂-neutral – både i drift og energiforbrug.

Projektet kombinerer teknologiske løsninger med natur- og biodiversitetstiltag på flyvepladsen og skal fungere som et åbent laboratorium for andre klubber.

- Vi går fra at være en helt almindelig dansk svæveflyveklub til at være en grøn frontløber, siger Carsten Rasmussen, formand for Midtsjællands Svæveflyveklub.

- Det handler ikke kun om at købe et nyt spil, men om at tænke hele klubben om – energi, udstyr, natur og ansvar – så vi kan flyve med både god samvittighed og sund økonomi.

Nyslået Venstre-borgmester: - En af de største dage i mit liv

play-circle LYT

For første gang nogensinde var alle landets borgmestre og regionsrådsformænd i dag inviteret til nytårskur hos regentparret.

Her var også den nyslået Venstre-borgmester, Jakob Spliid i audiens hos kongeparret.

- Det her med at kunne repræsentere Sorø Kommune inde hos kongen, det synes jeg i sig selv var kæmpestort, siger han til TV2 ØST.

- Også for mig selv personligt at kunne hilse på mine 97 nye borgmestre-kollegaer i fint tøj.

Jakob Spliid er vokset op på et lille husmandssted på Parnasvej nær Frederiksberg og for ham var det noget helt nyt at skulle i kjole og hvidt.

- Det er jo ikke noget hverdagstøj, må man sige. Jeg har aldrig haft så fint tøj på før. Det var noget helt særligt, når man fik den her smukke borgmesterkæde på, fortæller han.

Det var første gang, kongeparret havde inviteret landets borgmestre til nytårskur, men Sorø-borgmesteren håber på en gentagelse:

- Jeg håber, at det bliver en tradition, og det gav kongen også udtryk for. Det her er jo en anerkendelse af det lokale demokrati ude i kommunerne, som har en stor rolle i forhold til sundheds- og velfærdsdagsorden, siger Jakob Spliid.

Opdateret

Uheld på Vestmotorvejen skaber kødannelser og store forsinkelser

play-circle LYT
En lastbil holder mandag aften på tværs på Vestmotorvejen imellem Ringsted og Sorø og giver store forsinkelser. Foto: Michael Nordborg

Mandag før kl. 20, er der sket et uheld på E20 Vestmotorvejen fra Ringsted mod Halsskov mellem afkørsel 36 Ringsted N og rasteplads Tuelsø.

Ifølge P4 Trafik er der tale om en lastbil, der holder på tværs af Vestmotorvejen.

Omkring klokken 21.30 er der genåbnet, efter der tidligere har været spærret for al trafik i retningen mod Storebæltsbroen.

Trafikken får nu lov til at passere i venstre spor, mens vejhjælp fortsat assisterer lastbilen i højre spor.

Redning er på stedet.

Der er i øjeblikket kødannelser og store forsinkelser på grund af uheldet, oplyser Vejdirektoratet. Trafikken vil blive ledt fra ved afkørsel 36 Ringsted N i forbindelse med oprydningen.

Oprydningen forventes overstået sidst på aftenen.

Fjernvarmen kommer ikke til Svinninge og Gl. Tølløse i denne omgang

play-circle LYT
Tilslutningen er ikke, hvor den skal være for at arbejde videre med fjernvarmeprojekter i Gl. Tølløse og Svinninge. Foto: Fors A/S

Siden marts 2025 har det været muligt at tilmelde sig fjernevarme i Svinninge og Gl. Tølløse.

De to projekter skulle opnå minimum 70 procents tilslutning for at blive til noget.

Men efter fristens udløb den 31. december står det dog klart, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning i de to områder. Det skriver forsyningsselskabet, Fors i en pressemeddelelse.

- Vi må desværre konstatere, at tilslutningen ikke er, hvor den skal være, hvis vi skal arbejde videre med de to projekter, siger Chef for Plan og Projekt Varme i Fors Jens Ole Pihl-Andersen.

- Et højt tilslutningsgrundlag er afgørende for at sikre en stabil fjernvarmeøkonomi, og har vi ikke det, kan projektet ikke opnå såkaldt positiv samfundsøkonomi. I Svinninge og Gl. Tølløse er timingen simpelthen ikke rigtig for fjernvarmen.

Den endelige tilslutning landede på cirka en procent for Svinninge og cirka tre procent for Gl. Tølløse.

Politiet beslaglægger Philip Wesths hus

play-circle LYT
Rigspolitiet har beslaglagt Philip Wesths hus, viser en opdatering i tinglysningen (arkivfoto). Foto: René Lind - Lind Foto

Rigspolitiet har beslaglagt Philip Wesths hus i Svenstrup ved Korsør.

Det skriver SE og HØR med henvisning til opdaterede oplysninger fra Tinglysningen.

TV2 ØST har efterprøvet oplysningerne i Tinglysningen, som bekræfter, at der den 05.01.2026 er tinglyst meddelelse om beslaglæggelse.

Ifølge en frisk opdatering i Tinglysningen beslaglagde Rigspolitiet allerede Philip Wesths hus den 19. december, men det er først officielt blevet registreret i dag, mandag den 5. januar.

Philip Westh skal blandt andet dække sagsomkostningerne fra retssagen, der løber op i 600.000 kroner i erstatning, inklusiv erstatning til ofre og efterladte.

Philip Westh blev i juni 2024 idømt livstid for drabet på Emilie Meng. Han blev desuden dømt for en 27 timer lang frihedsberøvelse samt voldtægt af en 13-årig pige. Han blev også fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe pigen.

Pigen havde været ude med aviser og cyklede ved Kirkerup nær Slagelse, da hun bevidst blev påkørt af Philip Westh.

Kvinde fra Midtsjælland har vundet værdifuldt rejsegavekort

play-circle LYT
Quick lodder fra Danske Spil: Udover kontante præmier kan man også vinde et rejsegavekort på 200.000 kroner. Foto: Danske Spil

En kvinde fra Midtsjælland har været usædvanlig heldig med sit skrabelod her i januar, der ellers indtil nu har budt mest på sne, frostgrader og grå himmel.

Kvinden vandt et rejsegavekort til en værdi af 200.000 kroner på skrabeloddet ’Verdens Vildeste Polarrejse’ – men rejseplanerne går nu mere i retning af sydens sol og varme.

Kvinden drømmer nemlig om at tage familien med til Gran Canaria, Italien eller Tyrkiet.

- 200.000 kroner. Det er jo voldsomt mange penge, udbryder hun.

- Men det er helt perfekt. Jeg bliver 60 i det nye år, og jeg ville gerne have min familie med ud at rejse. Og så vinder jeg lige et rejsegavekort på 200.000 kroner. Det kan ikke komme på et bedre tidspunkt, siger hun.