¨

Hestepige med store ambitioner

Foto: TV ØST

Josephine Bøgh fra Næstved er 16 år, og har valgt at sige nej til fester for at koncentrerer sig 100% om ridning. Målet er OL-deltagelse engang i fremtiden.

 

Josphine Bøgh fra Næstved er bare 16 år, og er et af de største danske talenter inden for hestesporten. I dag deltog hun i ridebanespringning ved et stort internationalt stævne i Herlufmagle.

Selvom Josephine Bøgh kun er 16 år skal hun deltage i det internationale senior stævne Riders Cup, der løber af stablen i Herlufmagle de næste dage.

Drømmen er at komme med til OL engang, og hvor andre i hendes alder går mere op i fester og venner, så ved Josephine Bøgh, hvad hun vil:

- Jeg har ikke noget i mod at feste, men jeg vil bare hellere det her. Dagen efter en fest kan jeg ikke ride ordentligt, så det gider jeg ikke, siger hun.

Medaljeskabet er allerede fuldt hos den unge hestepige, og der står blandt andet to sølvmedaljer fra de nordiske mesterskaber og flere Danmarksmesterskaber fra forskellige ungdomskonkurrencer.

Ved første løb i Herlufmagle red hun banen fejlfrit, og blev den bedst placerede kvinde. Samlet rakte det til en sjette plads.

02:31 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App