Der skulle have været folk på stilladset og gang i byggepladsen.
Der skulle også have været møde i containeren for at løsne op for konflikten. Men alt er stille – lige på nær plastikken, der på femte år blafrer i vinden.
På onsdag er det fem år siden, at Sparresholm Gods brændte. Dengang håbede godsejeren, at genopbygningen ville tage et par år.
- To uger efter der var brand, var der en, som sagde, om to og et halvt år er vi færdige, siger Thomas Garth Grüner, godsejer af Sparresholm Gods.
Men fem år efter er byggeriet gået helt i stå.
Artiklen fortsætter under billedet.
TV ØST har fulgt projektet siden start. Det seneste år har budt på indblik i enestående håndværk og byggeri efter gamle traditioner, men er nu endt i store frustrationer og en tom byggeplads.
Ingenting er tilfældigt
Det gamle gods mellem Næstved og Rønnede er fredet i klasse A - og så er ingenting tilfældigt, ingenting let og slet ikke så let, som godsejeren håbede.
Og det gælder også udtrykket, som godset gerne skulle ende ud med. Et udtryk, som kun kan genskabes ganske få steder i Danmark.
Gladsaxe Ny Stenhuggeri, som tæller kunder som Amalienborg, skal stå for at hugge sandstensfigurer til godset. Sandstensfiguren skal stå over indgangspartiet på Sparresholm, hvor der ved branden var tre. Til alt held fandtes nogle velbevarede gipsafstøbninger.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ud over tre figurer skal der hugges to drager, ansigtsmasker og sandstensbånd - og selvom en maskine fræser figurerne groft, er der 90 procent håndarbejde tilbage.
Håndlavede mursten
Præcis som med figurerne forholder det sig med resten af Sparresholm - 400 års fredet bygningskultur kræver skræddersyede løsninger. Og det gælder også sydmuren, hvor lynet slog ned.
For murstenene er ikke bare mursten. De er lavet i Potsdam. Håndlavet. De er efterhånden de eneste tilbage, og det skyldes nok en produktionsform, der kræver kapital. For en mursten i et byggemarked koster tre-fire kroner – de her koster otte til ti gange mere.
Men medarbejderne kan noget, en maskine aldrig ville kunne tilbyde. Fejl og mangler, så det passer til et 400 år gammelt murværk.
Og så fremstilles de i den præcise Sparresholm-størrelse og kommer i to farvenuancer. Halvanden uge tager brændingen, som efterlader stenene mærket præcis, som de ansatte stabler dem til.
En trist opdatering
Men selvom nogle arbejder, så ser det anderledes ud på Sparresholm. For siden rejsegildet i februar har den dårlige stemning ulmet. Forsikringsselskabet, arkitekten og godsejeren selv var kørt sure i uoverensstemmelser om byggeriet. Godsejeren blev til sidst så frustreret, at han et par måneder efter rejsegildet kom med en trist opdatering på Facebook.
Håndværkerne blev derfor sendt hjem i april, og sagen blev overladt til parternes advokater.
- Jeg kan ikke pege fingre af, om det er den ene eller den andens skyld – eller om der overhovedet er nogen skyld her. Det kan også være ren misforståelse eller dårlig kommunikation. Selvfølgelig som alting i den her verden er, så er det et spørgsmål om økonomi, siger Thomas Garth Grüner.
- Jeg synes, det er super ærgerligt, at vi er nået dertil.
Tidligst efter sommerferien kommer byggeriet i gang igen og kun hvis parterne snart finder hinanden. Imens koster det i omegnen af en halv million kroner om måneden, at byggeriet står stille på Sparresholm.