Forsvaret slår hårdt ned på cigaret-smugling

En soldat fra Næstved risikerer at få en dom for pligtforsømmelse i dag, fordi han har smuglet 18 pakker cigaretter hjem fra Afghanistan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsvarets Auditørkorps vil ikke finde sig i, at soldater på missioner i udlandet forsøger at snyde sig fra at betale told. Derfor skal en soldat i dag forklare Retten i Næstved, hvorfor han sendte 18 pakker cigaretter hjem med feltposten - og altså udenom tolden - mens han var udstationeret i Afghanistan.  

Soldaten har erkendt, at han ikke har betalt told på cigaret-pakkerne. Hvis han bliver dømt, får han en bøde på 1.600 kroner.