Førerhund besøgte skole

Det er i dag international førerhundedag, og i den anledning har flere skoler landet over fået besøg af en førerhund og dens ejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her på Sydby Skolen i Næstved var førerhuden Rico meget populær blandt børnene. Og heldigvis så er han ret så glad for at blive nusset, siger ejeren Claus Nordsmark, der er blind.

Både hund og ejer var i dag på besøg på skolen i Næstved for at gøre børnene klogere på livet som blind.

Børnene fik mulighed for at stille alle de spørgsmål, de ville. Blandet andet: Hvilken farve ser en blind, og kan man læse, når man er blind?

For Claus Nordsmark handler det om at nedbryde grænser, og derfor stiller han gerne op.

- Jeg har jo også brug for hjælp nogle gange. Ofte tror folk ikke, at jeg skal have hjælp, når jeg har en førerhund med mig, men det skal jeg altså. Derfor synes jeg, det er vigtigt at gøre opmærksom på, siger Claus Nordsmark.

Det var førerhuden Rico, der stjal rampelyste i dag. Han hyggede sig gevaldigt med børnene.

- Det er ret vildt, at man kan lære en hund så meget, siger elev Frederik Skov Carlsen

Da besøget var slut skulle alle børnene deltage i en quiz. Den der fik flest rigtige svar, vandt et gavekort til Hjem-IS. 


Nyhedsoverblik