Første dansker på motorcykel til Dakar i 12 år

39-årige Thomas Kongshøj fra Fensmark har kørt rally i 27 år. En stor drøm er for ham gået i opfyldelse med kvalificeringen til verdens største ørkenrally.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I mere end et årti har der ikke været dansk deltagelse på to hjul ved det prestigefyldte Dakar Rally. Men når deltagerne stiller til start ved den 46. udgave anno 2023 er Thomas Kongshøj fra Fensmark med for første gang.

Thomas Kongshøj har kvalificeret sig, efter at han sidste år opnåede en tredjeplads til verdensmesterskaberne ved Abu Dhabi Desert Challenge, hvor det i øvrigt var første gang, at han stillede op til et ørkenrally.

quote Sandklitterne og -bankerne er 250 meter høje, der er 50 graders varme, og du ved ikke, hvad der er på den anden side

Thomas Kongshøj, professionel rallykører

- Det er bare det vildeste, konstaterer en glad Thomas Kongshøj, da TV2 ØST møder ham på hjemmebane, træningsbanen i Rettestrup ved Næstved.

Han beskriver selv kvalificeringen til Dakar Rally som en drengedrøm, der nu går i opfyldelse.

Selvom temperaturerne ved Rettestrup ikke kan måle sig med Saudi Arabien, så har terrænet tjent som god træning, fortæller den 39-årige rallykører.

- Der er ikke nogen spor eller kanter at lægge sig op ad. Det er flad grusvej, og det er det, man har brug for, når man kører i en ørken, for der er vi rigtig mange timer. Det er øvelsen i at stå op og køre motorcykel og læne og dreje og køre stærkt samtidig.

På banen i Rettestrup rammer speedometeret således 80-100 kilometer i timen. Når Thomas Kongshøj sætter kurs ud i ørkenen bliver det med den dobbelte hastighed.
På banen i Rettestrup rammer speedometeret således 80-100 kilometer i timen. Når Thomas Kongshøj sætter kurs ud i ørkenen bliver det med den dobbelte hastighed. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Når turen så går sydpå for at træne op til Dakar, bliver det dog på en langt større motorcykel, fortæller Thomas Kongshøj:

- Det her er en mini træningsmaskine, jeg har i Danmark til at kunne stimulere mig til den træning, jeg skal bruge til den store cykel ude i ørkenen. Den store cykel ude i ørkenen er meget større, har meget mere benzin med og kører meget stærkere.

På banen i Rettestrup rammer speedometeret således 80-100 kilometer i timen, hvor det i ørkenen er dobbelt hastighed.

Farlig sport

Til Dakar Rally skal Thomas Kongshøj og de andre deltagere tilbagelægge 9.000 kilometer på 15 etaper i den saudiarabiske ørken.

Ved Abu Dhabi Desert Challenge sidste år vand Thomas Kongshøj bronze.
Ved Abu Dhabi Desert Challenge sidste år vand Thomas Kongshøj bronze. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Det stille store krav til såvel fører som køretøj, fortæller Thomas Kongshøj.

- Det, der er vildt ved at køre i en ørken, det er, sandklitterne og -bankerne er 250 meter høje, der er 50 graders varme, og du ved ikke, hvad der er på den anden side, du kender ikke ruten. Så du skal hele tiden være omstillingsparat i at navigere.

Englænder røg af og var bevidstløs

Det er med andre ord ikke en helt ufarlig sport – det oplevede Thomas Kongshøj ved selvsyn, da han kørte sit seneste løb i Qatar.

- Der var en englænder, som ryger rigtig voldsomt af, hvor vi kører 165 (kilometer i timen, red.) – han blev skudt af som et projektil, og da jeg kom derover, var han bevidstløs, fortæller Thomas Kongshøj.

Englænderen slap dog med skrækken.

- Han kom heldigvis op at køre igen og klarede sig faktisk også ret godt i løbet, siger Thomas Kongshøj.

På hjelmen har rallykøren sin blodtype skrevet på, hvis uheldet er ude.
På hjelmen har rallykøren sin blodtype skrevet på, hvis uheldet er ude. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Selv bliver han også mindet om sportens barske skyggeside, hver gang han tager hjelmen på.

- Når vi kører VM og Dakar Rally, så står vores blodtype her (på hjelmen, red.), fordi der ikke noget hospital, men der er fire helikoptere med læger og blod – hvis uheldet skulle være ude.

Læs også
Event skal hjælpe unge ud af misbrug - motocross skal erstatte adrenalinkick fra stoffer
Læs også
Event skal hjælpe unge ud af misbrug - motocross skal erstatte adrenalinkick fra stoffer

Målet ved Dakar er for Thomas Kongshøj udtrykt beskedent:

- Først og fremmest har jeg formået en start til Dakar, hvilket er meget særligt, og det er min drengedrøm – men nu har jeg den, og så er målet at gennemføre.

Dakar Rally 2023 foregår fra den 31. december 2022 til 15. januar 2023.


Nyhedsoverblik