Nyhedsoverblik

Tiltalt for at udøve vold på kostskole

Fem børn er tiltalt for at have udsat to andre for vold og ulovlig tvang på Herlufsholm Kostskole i Næstved.

Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Blandt andet er de tiltalt for at have tvunget de to andre til at spise chips, som en af de tiltalte angiveligt havde berørt med sine kønsdele. 

Under dække af at lege en quizleg blev de to ifølge anklageskriftet udsat for lammere og trælår, hvis de svarede forkert.

Det er uvist, hvordan de fem drenge forholder sig til tiltalen.