Fældet af håndholdt mobil: Trafikant fik taget bilen

En 26-årig mand står til at miste sin bil, efter han torsdag - igen – blev taget af politiet for at køre i bil uden kørekort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han har engang haft et kørekort – men mistede det.

Det har dog ikke afholdt en 26-årig mand fra at køre i bil, og han er flere gange blevet standset af politiet, selvom han faktisk ikke må sidde bag rettet i en kørende bil.

Torsdag var den så gal igen: Politiet spottede manden, der talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. De standsede ham i Rettestrup udenfor Næstved, og politiet kunne hurtigt konstatere, at manden - ud over at have talt i mobiltelefon - også havde kørt uden at have generhvervet retten til at køre i bil.

Og da det som sagt langt fra var første gang den var gal med det manglende kørekort, valgte politiet på stedet at beslaglægge bilen.

En dommer skal senere tage stilling til politiets krav om at bilen konfiskeres.


Nyhedsoverblik