Direktør for vognmænd efter busrazzia ved Skills: - Politiet går i små sko

Fredag fik endnu en bus klippet nummerpladerne ved en stor razzia i forbindelse med DM i Skills.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi er ikke interesserede i, at der kører busser rundt derude, der ikke opfylder kravene til færdselssikkerheden. Jeg kan bare konstatere, at de nye synsregler har betydet, at busserne bliver kaldt til syn på grund af de mindste ting. Og det, synes vi måske, er at skyde over målet. 

Sådan lyder reaktionen fra Michael Nielsen, der er direktør i Dansk PersonTransport, som er en interesseorganisation for blandt andre busvognmændene. 

Ved middagstid fredag er der fundet fejl ved 20 ud af 26 busser, der fragter passagerer til DM i Skills i Næstved. 

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Politiet har specifikt kontrolleret de ting på en bus, der knytter sig til sikkerheden for passagererne. Der er for eksempel blevet kigget på bremser, sikkerhedsseler, sæder og nødudgange.

En bus fik klippet pladerne, da den ikke havde været til omsyn inden 1. april med fejl på bremserne. Fredag har en bus ligeledes fået klippet pladerne. Flere busser blev desuden sendt til syn med fejl. Men det kan være småting, de er sendt til syn for, mener Michael Nielsen.

Direktør i Dansk PersonTransport, Michael Nielsen, mener at politiet går i for små sko på grund af nye synsregler.
Direktør i Dansk PersonTransport, Michael Nielsen, mener at politiet går i for små sko på grund af nye synsregler. Foto: Dansk PersonTranport

- Vi har brugt meget tid på siden sidste år at få rettet op på for eksempel skævbremsning på busser, og tal fra Rigspolitiet viser, at der langt færre fejl nu, og det er vi super tilfredse med. Vi er lidt kede af, hvis andre fejl popper op – det skal vi selvfølgelig have løst.

Politiet undrer sig

Christian Møller, der er konsulent i Tungvognscenter Øst, siger til TV ØST, at han undrer sig over, at de finder fejl ved så mange busser, når de ellers har en god dialog med vognmændene.  

Til det svarer Michael Nielsen fra Dansk PersonTransport: 

- Vi har et godt samarbejde med politiet, og vi har arbejdet tæt sammen for sikre, at vi gør tingene bedre på alle områder. Men jeg må bare konstatere, at politiet går i meget små sko lige nu. Det gør de i forbindelse med de nye synsregler. Jeg synes, vi skal fokusere på det, hvor man kan gøre mest for færdselssikkerheden, og det viser statistikken også.

Læs også
Razzia ved Skills: Alle busser fyldt med deltagere kører med fejl og mangler
Læs også
Razzia ved Skills: Alle busser fyldt med deltagere kører med fejl og mangler

Derfor mener Michael Nielsen, at det er sikkert for forældre at sende deres børn i bus til Skills. 

- Bussen er stadig det sikreste transportmiddel, så det skal de ikke være bekymrede for. Og så glæder jeg mig til at se en beskrivelse af de fejl, der er fundet - om fejlene har gjort, at der har været fare for trafiksikkerheden.

Ved kontrollen er der desuden blevet rejst fire sigtelser mod chauffører og vognmænd, der ikke havde styr på blandt andet uddannelse og brug af skive til tjek af køre-hviletid. 


Nyhedsoverblik