¨

Diba: Ja, vi er til salg

Foto: TV ØST

Bestyrelsesformanden for Diba Bank bekræftede mandag officielt, at banken er til salg.

Diba Bank er til salg.

Sådan lød beskeden til markederne i dag i en officiel meddelelse til Fondsbørsen.

I meddelelsen bekræfter selskabet, at der er indledt en ’struktureret proces’, efter forlydender i finansverdenen havde rygtet selskabet til salg.

Næstved-banken har flere gange det seneste år været rygtet til salg – spekulationer der kun er blevet forstærket, da selskabet eksempelvis ikke genbesatte posten som administrerende direktør.

Længe været rygtet til salg

Diba Bank har hovedkvarter i Næstved, og har filialer i Ringsted, Holbæk, Køge og på Stevns og Bornholm. Banken har 170 ansatte.

Diba har længe været rygtet sammen i en større sydsjællandsk fusion med eksempelvis Vordingborg Bank, Møns Bank og Lollands Bank - men det er indtil videre blevet afvist.

I stedet formodes en række større danske banker være interesseret i at købe Diba Bank.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App