Der kører igen tog mellem Nykøbing Falster og Vordingborg - dog med forsinkelser

Tidligere i dag stoppede togtrafikken mellem Nykøbing Falster og Vordingborg. Det skyldtes en personpåkørsel, ifølge DSB.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal du med toget på strækningen fra Nykøbing Falster, Vordingborg og Næstved, kan du godt regne med forsinkelser.

Klokken 11 mandag oplyste DSB, at der ikke kører tog mellem Nykøbing Falster og Vordingborg på grund af en personpåkørsel ved Eskilstrup på Falster. 

- Man skal nok påregne nogle forsinkelser, og det er en rigtig god ide at tjekke rejseplanen, oplyser DSB's pressevagt.

quote Man skal nok påregne nogle forsinkelser

Pressevagt, DSB.

DSB indsatte togbusser mellem Nykøbing Falster og Vordingborg, der kørte en gang i timen.

Men fra omkring klokken 13 kører togtrafikken igen, dog med enkelte aflysninger og forsinkelser på strækningen.

Sådan får du penge tilbage

Rejser du med DSB og er forsinket mere end 30 minutter, kan du søge om kompensation og få helt eller delvist dine penge tilbage.

Det er selve ankomsttiden til din destination, der afgør, hvor meget du er forsinket. Det er altså ikke tidspunktet for din rejse, der bestemmer det.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Størrelsen på din kompensation afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse.

Læs mere om rejsegarantien her.

Hvis du har købt pladsbillet til en afgang, du ikke kan nå, kan du få refunderet billetten her:

Rejser du med rejsekort og bliver din rejse dyrere på grund af denne forsinkelse, kan du kontakte Rejsekort Kundecenter via kontaktformularen her.

Opdatering
Artiklen er opdateret med oplysninger om at togene nu igen kører mellem Nykøbing Falster og Vordingborg.

Nyhedsoverblik