Danmarks største veteranbilshow på Gavnø

For 27. år i træk blev der søndag afholdt stort veteranbilshow i Gavnø Slotspark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var biler for enhver smag på Gavnø søndag. 1000 biler af både den østeuropæiske, amerikanske og franske slags var nemlig sat frem, da "Gavnø Classic Autojumble" løb af stablen.

Mange af bilerne var taget med af faste udstillere, der på Gavnø mødtes med andre bilinteresserede fra både ind- og udland.

Det var 27. år i træk, at veteranbilshowet blev afholdt på Gavnø. Og det var et arrangement, der var tiltænkt hele familien. Så var man ikke til biler, så var der også en ny trætopbane, et sørøverland og en skattejagt at give sig i kast med. 

Se en video fra dagen her: