¨

Cyklist kørt på sygehuset: Ramte ind i lastbil

En cyklist ramte ind i bagenden af en lastbil, da cyklisten ville overhale lastbilen i et T-kryds ved Fuglebjerg. Cyklisten er kørt på sygehuset.

Lastbilen drejede til højre i et T-kryds mellem Strandvedvej og Dalsgårdvej ved Fuglebjerg. Bagfra kom en cyklist trillede, der valgte at overhale venstre om, mens lastbilen svingede til siden.

Men ved et uheld ramte cyklisten direkte ind i bagenden af lastbilen, mens den drejede.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Politiet er på stedet og fortæller, at cyklisten er ved bevidstheden og kørt på sygehuset for at blive tilset. Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om cyklisten.

Vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beskriver det som et uheld.

- Der er ingen overtrædelse af færdselsloven, men det er et atypisk overhalingsuheld, siger vagtchefen til TV ØST.

Området er delvist spærret, mens politiet er på stedet. Derfor opfordres folk til at køre forsigtigt forbi ulykkesstedet.  

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App