¨

BonBon-Land og Sommerland Sjælland: Billigst i Danmark

Er du til forlystelsesparker så er heldet med dig, hvis du bor her i regionen. BonBon-Land og Sommerland Sjælland er nemlig de to billigste forlystelsesparker i Danmark.

199 kroner for indgang til BonBon-Land og 239 kroner for Sommerland Sjælland det er de priser, der lander på første- og andenpladsen som billigste priser for forlystelsesparker i Danmark. Det fortæller P4 Sjælland ud fra en opgørelse de har lavet.

Til sammenligning koster Legoland 329 kroner i højsæsonnen, Faarup Sommerland 270 kroner og Tivoli i København ligger på omkrign 340 kroner for indgang og turpas.

Men gæsterne er også meget opmærksomme på eventuelle prisstigninger.

- Vi er prisfølsomme i vores område. De sidste sæsonner har det været vores hensigt at levere en rigtig god pris til vores gæster og så sørge for, at de får en god oplevelse når de besøger os. Det er simpelthen vores strategi, siger BonBon-Lands direktør Niels Ferup til p4 Sjælland.

Begge forlystelsesparker har også rabattilbud. Se BonBon-Land her, og Sommerland Sjælland her.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App