Bilist alvorligt kvæstet i trafikulykke

En kvinde er blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke tirsdag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ambulancer, politi og en lægehelikopter er kaldt til Glumsø, hvor der tirsdag morgen er sket en trafikulykke på Skelbyvej, den store vej mellem Næstved og Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Den kvindelige bilist er kørt op bagi i en lastbil. Hun er kvæstet - men er tilsyneladende ikke i livstruende tilstand. Hun flyves dog til behandling og undersøgelse på Rigshospitalets Traumecenter, siger vagtchef Lars Denholt.

Kø på stedet

Ulykken er sket ud for Næsby Spejdercenter.

Der er ikke sket noget med føreren af lastbilen, oplyser politiet.

Det har kortvarigt været nødvendigt at lukke Skelbyvej, mens beredskabet og lægehelikopteren arbejdede på stedet.

Der er ifølge Google Maps Trafik omkring 600 meter kø på begge sider af ulykkesstedet, men poltiet håber hurtigt, at trafikken kan normaliseres igen, når vejen som forventet delvist åbner, når helikopteren er lettet.


Nyhedsoverblik