En bestyrer på et bosted for psykisk syge på Sydsjælland er anklaget for at have stjålet penge fra beboerne og institutionen selv.
Det skriver tv2.dk.
Brugt til private formål
Ifølge anklageskriftet drejer det sig om 323.051,70 kroner, som bestyreren har anvendt til private formål, der bl.a. omfatter hestehold og rideudstyr, ferier, havemøbler, abonnementer på sextjenester og billetter til koncerter.
Bestyreren har foretaget hævningerne, som er på beløb på mellem 1.000 og 10.000 kroner, fra juli 2012 frem til august 2014.
I morgen, tirsdag, skal Retten i Næstved tage stilling til, om der skal rejses navneforbud. Sagen skal endeligt for en dommer den 18. januar.