Autocamper gik op i flammer, mens ejer sov

En mand havde lagt sig til at sove i sin autocamper på en rasteplads i Tappernøje, da den natten til fredag brød i brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nattesøvnen blev ikke som forventet for en 41-årig mand fra Haslev.

Fredag klokken 2.15 gik der ild i mandens autocamper, hvor han tidligere på aftenen var gået til ro.

Den 41-årige nåede til alt held ud i tide, men autocamperen, der stod parkeret på en rasteplads i Staunstrup på Rønnedevej i Tappernøje, udbrændte helt og stod derfor ikke til at redde.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kørt til Køge Sygehus

Manden blev efterfølgende kørt til Køge Sygehus.

Her blev han undersøgt for eventuel røgforgiftning.