PÅ bare halvandet år er pigeafdelingen i FK Sydsjælland vokset fra 10 til 76 spillere, og mange af dem er rekrutteret gennem fodboldtræf i områdets kommunale SFO'er.
I landsbyklubben i Lov er der stolthed over den fine titel: - Vi er helt vilde. Det er en stor kredit til alle, der gør meget for at klubben klarer sig godt og børnene skal have det sjovt, siger een af klubbens ildsjæle, pigetræner Signe Cartey.
Forældrene er et stort aktiv for klubben. Bl. a. arrangerer fædre og mødre to gange om måneden gratis fællesspisning og hygge i mødestedet.
FK Sydsjælland er er sammenslutning af Fladså og Korskilde. Klubben har p.t. registreret 270 børn og unge i medlemsbogen.