¨

Anholdt tre gange på samme dag

Foto: TV ØST

En 19-årig mand fra Næstved blev i løbet af mandag sigtet tre gange for at genere politiet.

En 19-årig mand fra Næstved fik mandag tilbragt en del timer på politistationen efter at være anholdt hele tre gange. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Første gang var klokken 10.55, hvor politiet var på den 19-åriges adresse efter en anmeldelse om, at der stod en person og sparkede på en rude. Mens betjentene var på stedet, kom den 19-årige hjem. Han var åbenbart ikke tilfreds med politiets tilstedeværelse, for den 19-årige skældte en af betjentene så meget ud, at han blev anholdt. Efter at være faldet lidt ned blev han løsladt.

Ud på eftermiddagen troppede den 19-årige så op på politistationen i Næstved, hvor han opførte sig aggressivt. Han blev derfor anholdt og sat i detentionen til klokken 17.50.

Kort efter var den så gal igen. Her blev politiet igen tilkaldt til uro på den 19-åriges adresse på Parkvej. Da politiet ankom, blev betjentene overfuset af den 19-årige, som sammen med en 18-årig mand spyttede på politibilen.

De blev begge anholdt og fik en overnatning i detentionen på politistationen, inden de blev løsladt tirsdag morgen.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App