32-årig sigtet for frihedsberøvelse, vold, trusler og krænkelser

En 32-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til 11. maj. Han er sigtet for frihedsberøvelse, vold, trusler og krænkelser mod den 13-årige pige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
OPDATERING
Clock17. apr 2023, kl. 19:20
Tidligere bragte vi fornavnet på den 13-årige i denne artikel. Vi har efterfølgende valgt at fjerne det af hensyn til hende og familien.

Retssal 6, der er Retten i Næstveds største lokale, var fyldt med pressefolk, da den 32-årige mand blev ført ind og bliver bedt om at tage plads i vidneskranken. I retssalen der også en del tilhørere mødt op.

Allerede et kvarter inden grundlovsforhøret gik i gang var retslokalet fyldt op. 

Den 32-årige sigtede var iført gråt joggingtøj og orange sneakers. Han er kortklippet med mørkt hår. 

Da han blev ført ind i retslokalet, råbte en mand, der tidligere havde siddet i retslokalet, vredt til den 32-årige.

Sigtet for frihedsberøvelse, vold, trusler og krænkelser

Da grundlovsforhøret begyndte klokken 11, læste anklageren sigtelsen mod den 32-årige mand op.

Han er sigtet for langvarig frihedsberøvelse af pigen og for kl. 11.43 at have taget pigen med i sin bil, først til Sorø og siden til Korsør, hvor han blev anholdt søndag klokken 14.48.

Manden er også sigtet for i et døgn flere gange at have udsat den 13-årige for med vold og med trusler om vold  at have udsat den unge pige for krænkelser.

Læs også
Anklager kan ikke udelukke, at der er en medgerningsmand
Læs også
Anklager kan ikke udelukke, at der er en medgerningsmand

Den 32-årig mand erkendte under retsmødet delvist sigtelserne mod ham.

Der er navneforbud i sagen.

Efter sigtelserne var blevet læst op blev dørene til grundlovsforhøret lukket. Derfor forlod pressen og de fremmødte salen.

Efter halvanden time blev dørene igen åbnet. Den 32-årige mand blev varetægtsfængslet frem til den 11. maj.

Desuden har politiet en begrundet mistanke om, at der kan være en medgerningsmand på fri fod.

Politiet skal nu gennemgå overvågningsmateriale og den 32-åriges køretøj, som blev kørt væk fra adressen søndag. Politiet skal også gennemgå den sigtedes telefon, ligesom han skal mentalundersøges.

Video: I videoen her kan du høre TV2 ØSTs retsreporter fortælle, hvad der kom frem under dagens grundlovsforhør.

Fandt cykel og mobil

Den 13-årige pige blev lørdag eftermiddag meldt savnet til politiet, der kort efter gik ud med en efterlysning af hende.

Den unge pige havde lørdag formiddag gået med aviser i Sørbymagle. Klokken 11.30 talte hun med sin stedfar i telefonen. 

Læs også
Politiet er massivt til stede nær Korsør
Læs også
Politiet er massivt til stede nær Korsør

Derefter cyklede hun mod hjemmet i Kirkerup ud mod Fladholte for at mødes med en veninde. En aftale, hun dog aldrig mødte op til.

Få timer senere fandt familien pigens cykel, taske og mobiltelefon i en vejkant ved kirken i Kirkerup.

Bad offentligheden om hjælp

Politiet tog fra starten sagen meget alvorligt og ledte efter pigen med droner, hunde og helikopter, ligesom Nationalt Kriminalteknisk Center, Beredsskabsstyrelsen og Hjemmeværnet også deltog i eftersøgningen.

Desuden har politiet bedt offentligheden om hjælp. Dels ved at henvende sig, hvis man havde oplysninger af interesse for sagen, dels ved at sikre videomateriale fra overvågningskameraer og såkaldte dashcams fra biler.

Politiet har fået over 600 henvendelser fra borgere, blandt andet har de modtaget store mængder video fra overvågningskameraer.

Er ok efter omstændighederne

Søndag morgen spærrede politiet området omkring et hus og et stykke skov ved Fladholtevej af. Herefter gik kriminalteknikere i gang med at undersøge stedet.

Kort før klokken 15 søndag, umiddelbart før et planlagt pressemøde ved politigården i Næstved, fandt politiet pigen i Korsør, 30 kilometer fra Kirkerup.

Samtidig med at de fandt den unge pige, kunne de anholde den 32-årige mand på stedet.

Pigen er blevet genforenet med sine forældre. Da politiet afholdt pressemøde i Næstved, lød meldingen, at pigen var ved bevidsthed. På Facebook skriver pigens mor, at den 13-årige efter omstændighederne har det godt.

VIDEO: I videoen herunder kan du se hele pressemødet med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.



Nyhedsoverblik