14-årige Bosse er fundet i god behold

Den østrigske dreng, der forsvandt på en cykeltur i Tappernøje, er fundet i god behold på torvet i Køge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er lidt af en sviptur den 14-årige Bosse Hickermann fra Østrig har været på.

I går blev han væk på en cykeltur med sin klasse, og nu er han blevet fundet godt 35 kilometer derfra, nemlig på Torvet i Køge.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Den 14-årige dreng forsvandt i et Y-kryds i Tappernøje, men hans lærere var aldrig bekymret for, at han var kommet noget til.

- Han kan godt klare sig selv, og han har et telt, de skulle sove i, fortalte vagtchef Henrik Karlsen tidligere på morgenen.

Samtidig havde en familie i Køge været i kontakt med den unge dreng mandag aften. Drengen havde ikke nogen mobiltelefon på sig, og derfor kunne hans lærere ikke få kontakt til ham.