11 svagtseende unge kom på ridetur for at styrke selvtilliden: - Jeg synes, det er sjovt

Flere synshandicappede burde gå til ridning, mener Dansk Blindesamfunds Ungdom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Behøver man at kunne se for at kunne ride på en hest?

Nej, lyder svaret, hvis man spørger Dansk Blindesamfunds Ungdom.

Derfor var landsforeningens afdeling i Region Øst søndag arrangør af en tur til Askov Ridecenter ved Tappernøje, hvor 11 blinde og svagtseende unge kunne komme ud at ride.

Håbet med turen er at give gruppen af unge mere selvtillid og samtidig forsøge at få flere med synshandicap til at ride.

- Vi er flere, der synes, at ridesporten ikke er så repræsenteret af synshandicappede. Så det er det, der er håbet med det her arrangement: at få flere ud at ride og måske lave decideret blinde-hold, hvor man kan ride sammen, siger medarrangør Isabella Steffensen fra Dansk Blindesamfund.

ridning3
Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

Lasse Tønnesen fra København var en af dem, som var med til ridearrangementet. Han har ikke siddet på en hest de seneste 20 år.

- Jeg synes, det er sjovt, og jeg kan godt lide det, for jeg falder ligesom i et med hesten, når jeg har siddet her et stykke tid og fundet ud af, hvad hestens bevægelser er, siger han. 


Nyhedsoverblik