Det kræver mod, at springe ud fra et fly i 4.000 meters højde - men ikke desto mindre var det, hvad 18-årige Matilde Dunk fra Nykøbing F. gjorde for første gang i lørdags fra Holeby Airport.
- Jeg var ikke bange, men selvfølgelig noget spændt, fortæller hun.
Ifølge Tim Lyhne Brostrøm fra faldskaermsklubben.dk, der har indsendt videoen af springet ovenfor, så blev der sprunget fra 4.000 meter i en Cessna 182 TG.
Frit fald i 50 sekunder
- Det foregik i frit fald i 50 sekunder - og derefter daler man ned i cirka fem til syv minutter, inden man lander, fortæller han.
Matilde Dunk tog springet sammen med instruktøren, tandemmasteren Benny Petersen.
- Hele vejen op i flyet sørgede han for hele tiden, at jeg følte mig tryg. Så jeg var slet ikke bange. Men da døren åbnede, da kunne jeg godt mærke sommerfuglene i maven, fortæller hun.
Og hun er ikke tvivl om, at hendes første spring ikke bliver hendes sidste.
Skulle du også have fået lyst til at prøve det samme - så læs mere på www.fritfald.dk
Tim Lyhne Brostrøm er med på ØSTHOLDET.