Serie
Mad med Mads og David

Svinemørbrad med bernaise



OPSKRIFT:
Svinemørbrad, mælkebøtte og bearnaise på grill

½ rød spidskål
2 spsk. mælkebøtte marmelade (brug evt. appelsinmarmelade)
6 forårsløg

1 svinemørbrad
2 spsk. honning
1 tsk. eddike
1 økocitron
lidt frisk citrontimian

lidt frisk estragon
150 gr. smør
1 spsk. sherryeddike
2 pasteuriserede æggeblommer


Snit kålet fint og rør marmelade i.

Afparer kødet for evt. sener og fedt.
Hak timianen fint og kom det i honningen. Tilsæt lidt eddike og revet citronskal. Gnub det godt ind i kødet og steg kødet på grill.

Fjern det yderste af løgene og del dem på langs.
Læg løgene på grillen ved svag varme, husk at vende dem.

Smørret smeltes. Lidt eddike kommes i æggeblommerne. Der røres godt, så æggene bliver luftige. Smørret hældes langsomt i æggene og der piskes godt.
Estragon hakkes og tilsættes.

Skær kødet ud og anret det med de grillede løg, spidskålsalaten og den lune bearnaise på siden.
3/7/2020

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.