Serie
Mad med Mads og David

Mazarinkage med Falster Rom


Se hele Mads's besøg på destilleriet KLIK HER.



OPSKRIFT:
Mazarinkage med Falster Rom

100 gr. smør
100 gr. sukker
100 gr. marcipan
3 æg
30 gr. hakkede hasselnødder
50 gr. mel
2 spsk bagepulver
2 spsk. vaniljesukker

5 blommer
3 pærer
1 dl sirup
100 gr. pekannødder
4 cl rom fra Falster

1 dl. creme fraiche
Friske blomster eller urter til pynt


Slå 3 æg ud i en skål, sammen med blød smør og marcipan i små stykker.
Tilsæt sukker og hasselnødder, mel, bagepulver og vaniljesukker. Rør det hele godt sammen i en røremaskine. Kom dejen i de små smurte forme og bage dem i ovnen ca. 20 min. ved 185 gr.

Skær pærer og blommer ud i små både både.
Kom sirup på en varm pande og vend nødderne i. Vend blommer og pærer ud i.
Tilsæt rom og sæt evt. (forsigtigt!!!) en tændstik til, så alkoholen brænder ud af.
Lad det stå på lav varme og simre et par minutter.

Vend kagerne ud af formene og anret med de varme frugter og nødder henover.
Vi pynter med små spiselige blomster og serverer med en smule creme fraiche på siden.
20/3/2020

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.