Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Perlehøne med ingefærsauce


OPSKRIFT:
Perlehøne med honning-rødbede og ingefær sauce

3 scalotteløg
frisk ingefær
olie til stegning
2 spsk æblecider
1,5 dl. fløde
1 spsk smør

1 stor rødbede
1 spsk honning
2 tsk olie

2 perlehønebryster
2 tsk sennep
Frisk krydderurter ( her timian og oregano)
Friskkværnet peber
Friske hindbær til pynt

Lav evt. spiraller af et par gulerødder til pynt. ( rivejern kan også bruges til små strimler ).
Skræl løgene og snit dem fint. Brug 2/3 til saucen, resten til rødbeden.

Skær vingebenene af perlehønebrysterne. Smør en teske sennep på indersiden af hvert bryst. Kom de finthakkede krydderurter på og godt med peber. Fold dem sammen, således skindet er yderst. Steg dem af på panden i lidt oliven olie. Vend dem hyppigt. De skal stege cirka 8 -10 min i alt, før de er færdige.

Hak ingefæren fint og kom det op i en lille gryde med olie, sammen med de hakkede scalotteløg. Hæld æblecider over og lad det simre. Tilsæt fløde, salt og peber. Kom til sidst en klat smør i og blend saucen sammen med stavblender.

Skyl rødbeden godt, fjern top, bund og skræl. Skær den i tynde strimler og kom dem i en lille gryde, tilsæt honning og lidt olie. Kom en smule finthakket scalotteløg i.

Anret rødbederne i bunden, kom perlehønen ovenpå pynt med friske hindbær og gulerødder, evt. lidt friske urter. Kom saucen rundt om.
7/10/2016

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.