¨

Serie Mad med Mads og David

28:17

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Koteletter med pølsesovs

21/02/2020

Mads har besøgt slagter Kolberg i Slagelse og får både koteletter, bacon og chorizo-pølser med hjem til David. Det hele samles i en guddommelig herreret, sågar serveret med kartofler til.



OPSKRIFT:
Grisekoteletter

2 store koteletter
100 gr. røget bacon
100 gr. chorizo pølser
200 gr. kartofler
4 scalotteløg
2 dl. fløde
25 gr. smør
1 spsk. soja
1 dl. øl
1 stk. syltet ingefær
100 gr. sukkerærter
En smule frisk rosmarin


Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Pil dem evt. efterfølgende.
Skræl løgene og snit dem fint på langs.

Skær baconen ud i tern, steg dem af på panden. Tag baconen af og benyt samme pande til at stege koteletterne af på hver side. Kom salt og peber på, tilsæt soja og og læg derefter koteletterne i ildfast fad.
Hæld baconen over koteletterne og steg færdig i ovnen ca. 15 min ved 200 gr. Lad det hvile lidt inden det skæres ud.

Kom øl på panden og lad det koge op, hæld indholdet i en lille gryde og lad det simre sammen med fløde. Tilsæt et syltet ingefær og en smule smør og blend det i saucen med en stavblender.

Skær pølserne i små skiver og steg dem af på en pande, sammen med løgene.
Del sukkerærterne i to.
Tilsæt kartoflerne og lad dem stege med ved medium varme. Kom lidt frisk rosmarin og sukkerærterne på til sidst.

Anret koteletterne i skiver ovenpå kartoflerne og hæld saucen henover.
Pynt med frisk rosmarin.

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.

Afsnit

Alle serier A - Å