Serie Mad med Mads og David

28:00

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Kalvekæber stegt i øl

01/11/2019

Kalvekæber er en sjælden spise, men lækre hvis de kommer fra smilende Jersey-kalve på Glænø og steges længe i øl. Mads er skeptisk over den lange ventetid, men får smilet frem igen, når kalvekæberne serveres med en frisk æblesalat.



OPSKRIFT:
Smilende kalvekæber stegt i øl og serveret med æblesalat


2 kalvekæber
4-5 gulerødder
1 hvidløg
1/2 chili
5 scalotteløg
1 ds tomatpuré
3-4 dl øl
olie til stegning
2 tsk knust spidskommen
½ dl vineddikke
salt og peber

1 øko citron
2 æbler
1 spsk lys eddike
lidt frisk persille


Skær hinderne af kæberne, rids det øverste af fedtlaget.
Skræl gulerødderne og skær dem i 2-3 cm tykkelse.
Del et hvidløg ud i fed, skræl dem og del dem.
Skræl scalotteløgene og skær dem ud i store stykker.
Skær en halv chili ud i mindre stykker.

Steg kæberne af på en varm pande. Tilsæt tomtpuré og ”brænd” det godt af.
Hæld øllen over.

Steg alle grøntsagerne af i en tykbundet gryde. Tilsæt knust spidskommen, salt og peber. Kom en smule eddike over.

Hæld hele indholdet fra panden op i gryden og lad den simre i 3-4 timer under låg, til kødet er mørt.

Skær æblerne i små tern, vend dem i revet skal fra en citron.
Stænk eddike over og vend hakket kruspersille i.

Anret de varme kalvekæber med lidt af grøntsagerne og væden ved siden af. Drys æblesalaten henover.

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.

Afsnit

Alle serier A - Å