Serie
Mad med Mads og David

Coq au vin


Se indslaget fra Vesterhavegården - KLIK HER


OPSKRIFT:
Coq au vin d ´Or


Bemærk: sørg for vin til kokken under madlavningen……..

1 kylling
5 scalotteløg
5 gulerødder
3-4 fed hvidløg
1 bk champignon
200 gr røget bacon
¼ knoldselleri
1 liter hønsebouillon
½ flaske rødvin
frisk timian
lidt oliven olie til stegning
salt og peber
50 gr. mel og 5o gr. smør eller Maizena til jævning


Skræl løgene og del dem i kvarte.
Rens champignonerne fri for jord og skær dem i kvarte.
Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker.
Skær skrællen af sellerien og skær den ud i grove stykker.
Skær baconen ud i tern.

Del kyllingen ud i bryster og lår. Steg dem af på en varm pande så de får en god stegeskorpe.

Steg selleri, gulerødder, løg og hvidløg af i en tykbundet gryde. Tilsæt timian.
Kom kyllingen op i gryden og tilsæt en halv flaske vin og hønsebouillonen. Kom låg på og lad det simre.
Steg baconen af på panden, tilsæt champignonerne og lad dem stege med.
Efter ca. 30 min tages brysterne op af gryden. Bacon og svampe tilsættes. Lad det simre videre.

Lav en melbolle af smør og mel under omrøring. Kom lidt af væsken fra gryden i og pisk det godt sammen. Hæld det op i gryden igen, lad det koge op.
Kom kyllingebrysterne tilbage i gryden, lad det simre 4-5 minutter og så er det klar til servering.
4/10/2019

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.