Serie
Mad med Mads og David

Blendet smørrebrød med røget ål


OPSKRIFT:
Mousse af røget ål med radiser og rugbrøds rasp


1 røget ål
8-10 tynde skiver rugbrød
2 spsk. creme fraiche 38%
3-4 radiser
En smule peber, efter smag
Lidt frisk purløg
1 håndfuld salturt
1- 2 tsk. eddike

1 bakke vagtelæg
1 sjat eddike til vandet

Kom tyndskåret rugbrød i ovnen og rist det sprødt på 200 gr. i ca. 10 min.
Blend det til en sprød, fin rasp.

Sæt en gryde vand, tilsat en smule eddike, over at koge. Kom vagtelæggene i og lad dem koge i 4 min. Pil æggene.

Skær radiserne på tværs, i tynde skiver.

Skær hovedet af ålen og frigør kødet, ved at skære langs ryggen. Fjern skindet og de små ben og kom det rene kød op i en lille blender/ foodprocessor. Blend det groft. Rør creme fraichen i. Hak purløg meget fint og rør også det i.
Form kugler ved hjælp af en spiseske og rul dem i raspen.

Bland salturt med radiserne og vend det i en smule eddike.

Lav en lille rede i bunden af en dyb tallerken af salturt/radise salaten.
Kom en kugle af ålen på og tilsæt halverede vagtelæg. Pynt med purløg på toppen.
14/4/2017

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.