Julen skal være, som den altid har været. Som da vi var børn – eller endnu bedre: Som da vores bedsteforældre var børn.
Det kan være filosofien i to seervideoer, som er optaget søndag. Begge tager udgangspunkt i de gode, gamle dage.
Den første video er indsendt af Anita Christensen, og viser juletoget ved museumsbanen Maribo-Bandholm. Og undervejs indkøb af juletræer.
Den anden video er indsendt af Ib Mogensen, og viser julemarkedet på Vindeby Mølle på Lolland. Her kunne borgerne også købe juletræer – og desuden juledekorationer, trænisser, tøj, smykker – og meget andet.