¨

Udvalg vil lukke 98 plejeboliger

Foto: TV ØST

Lolland Kommune vil bygge nye boliger til fremtidens ældre.

Ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune valgte for nylig at cementere den indstilling, som man hidtil har haft - nemlig at nedlægge fire plejecentre i kommunen. I alt 98 plejeboliger.
Kun SF stemte imod. Det skriver folketidende.dk

- Formålet er at få tidssvarende boliger, hvor fremtidens ældre, hvoraf mange er demente, kan danne fællesskaber i stedet for at skulle se ud på en lang mørk gang, fortæller udvalgsformand Marie-Louise Brehm Nielsen (V).

Det er de fire centre Fredsholmsparken i Vestenskov, Svanehøj i Bandholm, Horslunde Ældrecenter og Møllecentret i Nakskov, det drejer sig om. Ved at rive dem ned kan Lolland Kommune fra 2018, hvor nedrivningen forventes færdig, spare 7.818.000 kroner om året på tomgangsleje og boligydelse.

Beslutningen skal først i høring - og siden vedtages endeligt af byrådet. Det skriver folketidende.dk

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App