Teenagere har isoleret sig selv - er bekymrede for forældrenes helbred

Ikke alle har forstået vigtigheden i at blive hjemme og undgå andre, men det har to teenagere i Maribo grundet kroniske sygdomme hos deres forældre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af de vigtigste råd, når det kommer til at forbygge smitte med coronavirus, er at blive hjemme.

Det har mange unge haft svært ved at overholde, men det gælder ikke to søstre i Maribo. De tager i den grad myndighedernes vejledning alvorligt.

- Vi ser overhovedet ikke nogen, og vi har slet ikke været udenfor huset den seneste uge, siger 17-årige Sandra Kjærsgaard Holecz.

Det er der en særlig grund til.

For søstrene, der også tæller 15-årige Julie, har to forældre, der begge har kroniske sygdomme, og derfor er de bekymrede for deres helbred.

quote Vi har slet ikke været udenfor huset den seneste uge

Sandra Kjærsgaard Holecz, 17 år

Brøderup Efterskole
Læs også
Corona-lukket efterskole livestreamer morgensang for gamle og nuværende elever
Brøderup Efterskole
Læs også
Corona-lukket efterskole livestreamer morgensang for gamle og nuværende elever

Deres mor har astma, og deres far har KOL.

- Vi tager lidt mere hensyn til dem, for hvis vi tager ud og er sammen med venner, og vi så tager corona med hjem, så er det virkelig ikke særlig godt, siger Sandra Kjærsgaard Holecz.

Hele familien bliver hjemme

Familien har handlet ind til en uge - ikke for at hamstre, men for at begrænse indkøb og dermed også kontakten med andre mennesker.

- Der er kun en i familien, der tager op og handler, og det er mig, siger Maria Kjærsgaard Holecz, der er mor til Sandra og Julie.

Artiklen fortsætter under billedet.

Pigerne må tage alternative metoder i brug for at være sammen med deres venner. På computeren snakker de med deres veninder over skype.
Pigerne må tage alternative metoder i brug for at være sammen med deres venner. På computeren snakker de med deres veninder over skype. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Når familien bevæger sig udenfor, er det kun for at være i mennesketom natur eller for at tage på arbejde.

- Det er lidt træls, fordi man gerne vil ud og lave noget, men det er faktisk helt fint, siger Sandra  Kjærsgaard Holecz.


Nyhedsoverblik