25-årige Lizette Clausen har længe fulgt med i Danmarks største infrastrukturprojekt udefra.
Nu er hun selv blevet en del af byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen.
Hun er ansat som kontorelev hos FLC, hovedentreprenørkonsortiet bag projektet.
- Det er kæmpestort at være lærling her. Jeg er vokset op fem kilometer herfra, og det ville være en drøm at være med til at færdiggøre projektet og at kunne fortælle sine børn, at man var med til at bygge tunnelen, siger Lizette Clausen, der i dag bor i Maribo.
Milepæl nået
Lizette Clausen er en af de cirka 100 fultidslærlinge, der arbejder på byggeriet i skrivende stund.
FLC (Femern Link Contractors) har indtil videre haft lærlinge ansat svarende til 162 lærlingeårsvæk. Det er en tredjedel af det samlede krav om, at entreprenøren ansætter 470 lærlingeårsværk i løbet af perioden.
- Det er en milepæl, siger Charlotte Lie Steen, der er ansvarlig for lærlingeindsatsen hos FLC.
I alt skal 500 lærlingeårsværk indfries i byggeperioden. FLC står for 470 af dem. Det er bygherre Femern A/S, der som led i aftalen om projektet, har stillet krav til entreprenørfirmaerne om at ansætte lærlinge.
Femern A/S er et datterselskab af Sund og Bælt, som ejes af Transportministeriet.
Årsværkene fordeles på 15 forskellige uddannelsesretninger. Et årsværk svarer til én persons fuldtidsarbejde i et år.
For få bygge-lærlinge
Fagforbundet 3F glæder sig over, at FLC indtil videre er i stand til at rekruttere unge lærlinge.
- De er godt med og leverer et godt, seriøst stykke arbejde med at skaffe frivillige, siger Jens Kirkegaard, uddannelseskonsulent i 3F.
Tidligere har 3F rettet kritik af lærlingeindsatsen hos FLC. En kritik, som senere forstummede.
Men Jens Kirkegaard er dog ikke færdig med at rette kritik. For han mener, at det halter med at ansætte lærlinge, der har med selve byggeriet at gøre.
- Jeg så gerne, at der var flere byggelærlinge, siger han.
De 162 lærlingeårsværk fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem lærlinge, der er ansat på kontor, og lærlinge, der arbejder på selve byggepladsen.
Sådan ser bygherren bag Femern Bælt-forbindelsen dog ikke på det.
- Der er for mig at se ikke en rigtig eller en forkert lærling. En ung person, som bliver en del af projektet, er en positiv ting. Projektet bevæger sig også ind i en fase, hvor der er mange muligheder for at få endnu flere fag inden for 3Fs fag, og det ser vi positivt på, siger Emilie Juel-Helwig.
Svært at rekruttere
Det er ingen hemmelighed, at der i hele samfundet er mangel på unge, der tager en erhvervsuddannelse.
Set i det lys klarer FLC sig godt med at rekruttere lærlinge, mener arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Christian Lyhne Ibsen.
Han følger FLCs lærlingeindsats i et forskningsprojekt og har indblik i indsatsen for at tiltrække unge til Sydlolland. Projektet er hverken bestilt eller betalt af Femern Bælt-byggeriet.
- Jeg vurderer det til at være relativt godt gået i en tid, hvor det er svært at rekruttere unge til erhvervsuddannelserne. Der er ikke så mange kandidater at tage af.
Det er især jord- og betonarbejdere, som der er mangel på i samfundet.
- Der er ikke så mange, der søger ind på den uddannelse eller stilling. Vi forsøger at tale den uddannelse op ved at sige, at hvis man går den vej, så kan man komme ned og blive en del af danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, siger Emilie Juel-Helwig.
Cirka 80 procent af lærlingene på projektet er fra Lolland-Falster.