Stor skulptur rejst på Lolland

Den tiende ud af 12 høje stenskulpturer i kunstværket Dodekalitten blev rejst torsdag. Voldsom regn truede med at udskyde arbejdet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er et kunstværk med mange ansigter, og i dag fik Dodekalitten på Lolland sit tiende af slagsen.

quote Det styrter ned, og alt er vådt

Thomas Plesner Birch Kadziola, billedhugger

Med hjælp fra flere kranfolk gik billedhuggeren bag projektet, Thomas Plesner Birch Kadziola, torsdag den 23. maj i gang med at flytte den tiende ud af 12 høje stenskulpturer fra sit hjem i Herritslev på det østlige Lolland.

Stenen blev fragtet hele vejen til Torrig nær Kragenæs på det vestlige Lolland.

Turen tværs over øen og ikke mindst arbejdet med at få den tonstunge stenskulptur flyttet rundt blev dog besværliggjort af et voldsomt regnvejr torsdag.

Sådan så det ud, da den niende stenskulptur blev rejst i maj 2023.

Hvis det regner for kraftigt, kunne det have endt med, at arbejdet med at rejse skulpturen var blevet udskudt.

- Det styrter ned, og alt er vådt og glat, men den skal senest stå oprejst i morgen, sagde Thomas Plesner Birch Kadziola tidligere på dagen til TV2 ØST.

Regnen gav tidligere på dagen udfordringer med at fjerne stenen på det sted, hvor den 10. stenstøtte skal stå.
Regnen gav tidligere på dagen udfordringer med at fjerne stenen på det sted, hvor den 10. stenstøtte skal stå. Foto: Gitte Andersen

Afslører snart navnet

Når Dodekalitten forventes at stå færdigt i 2026, skal kunstværket bestå af 12 sten med udhuggede ansigter.

Derfor har kunstværket også fået navnet Dodekalitten, som betyder tolvstenen på græsk.

Billedhugger Thomas Plesner Birch Kadziola.
Billedhugger Thomas Plesner Birch Kadziola. Foto: Bibi Kadziola

Hver sten er syv til ni meter høje, hvor de øverste to meter er ansigter, der vender mod centrum af en cirkel. De vejer hver 25 til 45 tons. 

Navnet på den tiende skulptur afsløres ved et officielt arrangement den 21. juni.


Nyhedsoverblik