Rengøring, kantinedrift, vagtopgaver og forplejning af ansatte.
Det bliver fokusområderne for det norske selskab TOMA Group, der nu slår dørene op i Danmark for første gang med etableringen af et kontor i Holeby.
Selskabet satser på Lolland på grund af Femern-byggeriet, hvor selskabet håber at kunne tiltrække ordrer på eksempelvis kantinedrift.
Det oplyser TOMA Groups ejer, Tore Monsen, på et pressemøde onsdag.
TOMA Group omsatte sidste år for 1,5 milliarder kroner i Norge.