Spejl startede brand i lejlighed - nu opfordrer politi til at passe på

Et spejl i et vindue var efter alt at dømme årsagen til, at en lejlighed i Nakskov brød i brand onsdag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen kom noget til - men der skete en voldsom røgudvikling.

Det var resultatet efter en brand, der efter alt at dømme blev startet af et spejl i en lejlighed på Axeltorv i Nakskov onsdag eftermiddag.

Branden får nu Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at advare mod at lade for eksempel spejle, forstørrelsesglas eller briller med styrke ligge, hvor solen kan skinne.

- Det er jo ikke noget, man normalt tænker over, men specielt lige for tiden, hvor der er ekstra varmt, og hvor solen har særlig styrke, er det en god ide ikke at lade for eksempel spejle, forstørrelsesglas eller briller med styrke ligge, hvor solen kan skinne, skriver politikredsen i deres døgnrapport, hvor de omtaler branden.

Læs også
Her bliver torsdag meget varm med over 30 grader
Læs også
Her bliver torsdag meget varm med over 30 grader

Alvorligt

Det var brandinspektør Henrik Brøndbjerg Christensen, der havde ansvar for slukningsarbejdet, og han tøver ikke med at kalde branden meget speciel.

- Da vores røgdykkere kommer ind i lejligheden, er den helt fyldt med røg. Men der er kun et lille bål, der hvor der er gløder, der ulmer. Det var en lille kurv af plastik, og politiets undersøgelser viser, at et spejl i vindueskarmen har kunnet skinne på kurven, der til sidst er brudt i brand, siger han til TV2 ØST.

quote Da vores røgdykkere kommer ind i lejligheden, er den helt fyldt med røg

Henrik Brøndbjerg Christensen, brandinspektør

Han har aldrig set en lignende brand i en lejlighed, men har set naturbrande, der på lignende vis er blevet startet af eksempelvis knust glas eller en smidt flaske. Han er dog helt enig i politiets opfordring til at være forsigtig.

Læs også
Naturen er knastør - se hvor hurtigt det kan gå helt galt
Læs også
Naturen er knastør - se hvor hurtigt det kan gå helt galt

- Med den helt rigtige placering, og en lysstråle, der lyser i den helt rigtige retning, så kan det her ske - og også mere alvorlige ting. Og selvom det ikke endte med et stort bål her, så er det altså alvorligt nok. Hele lejligheden var fyldt med røg, siger han.

Midt i middagssolen

Alarmen om branden lød klokken 14.06 onsdag eftermiddag, hvor solen åbenbart stod i den rigtige vinkel til at antænde branden.

Heldigvis var ingen hjemme, da branden opstod.

Der skete en del røg- og lugtskader i lejligheden - mens sodskader er koncentreret til det område, hvor branden opstod.


Nyhedsoverblik