Socialdemokratisk uro efter konstituerings-kup

3 medlemmer af en socialdemokratisk partiforenings bestyrelse på Lolland er gået i protest mod, at partiet svigter konstitueringsaftalen fra valgnatten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der er tale om en utroværdig ageren, som vi ikke kan være med til at blåstemple.

Sådan lyder reaktionen fra 3 socialdemokrater, der nu forlader deres tillidsposter i partiforeningen Lolland Øst.

Det sker ovenpå borgmesterkuppet på Lolland, hvor socialdemokraterne først skrev under på en aftale, der gjorde den konservative Marie Louise Friderichsen til borgmester – men få dage efter løb fra aftalen til fordel for en aftale med Venstre, der gjorde socialdemokrfaten Holger Schou Rasmussen til borgmester.

Næstformand går

Det er næstformand Morten Kristiansen og bestyrelsesmedlemmerne Nick Sicard Filtenborg og Søren Larsen, der nu træder tilbage fra Socialdemokraterne Lolland Øst partiforenings bestyrelse.

De fastslår, at partiapparatet ikke blev hørt i forbindelse med skiftet af linje, og at de ville have markeret sig med markant modstand mod at bryde aftalen med de konservative.


Nyhedsoverblik