Skolelukning belaster udsatte børn og unge - kommune kan blive nødt til at åbne familiecenter igen

Lolland Kommune har telefonisk kontakt med de mest udsatte børn og unge. Men på sigt kan det blive nødvendigt at åbne kommunens familiecenter igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Myndighederne skal være meget opmærksomme på socialt udsatte børn og unge i arbejdet med nedlukning af skoler og institutioner.

Det skriver regeringen og Kommunernes Landsforening i en pressemeddelelse.

- For mange sårbare forældre, som normalt godt kan løfte forældrerollen, når børnene er i skole om dagen, kan denne ekstraordinære situation få korthuset til at vælte, siger Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Derfor skal socialrådgivere i kommunerne være særligt opmærksomme på de børn, som i forvejen har det svært derhjemme. Og de skal handle, hvis de tiltag, der er sat i værk for at hjælpe sårbare familier, ikke er tilstrækkelige for at beskytte barnet godt nok, siger hun.

Kommune er i telefonisk kontakt med udsatte familier

Lolland Kommune er den kommune i landet, hvor der bor flest udsatte børn og unge.

Og i disse uger, hvor skoler og fritidstilbud er lukkede, har kommunens pædagoger og sagsbehandlere derfor særligt fokus på, at børn og unge i de ressourcesvage familier får hjælp til lektierne.

Det fortæller sektorchef i Unge, Børn og Familie Lotte Christensen til TV2 ØST.

Kasper Roug
Læs også
Udsatte børn bor især på Lolland: - Antallet er den store udfordring
Kasper Roug
Læs også
Udsatte børn bor især på Lolland: - Antallet er den store udfordring

- De har daglig kontakt til familierne for at høre, hvordan det går derhjemme, og hvordan det går med lektierne, siger hun. 

Og hvis forældrene ikke magter at strukturere en skoledag og sikre, at børnene får lavet lektier, så er der også hjælp at få fra kommunen.

- Hvis det viser sig, at det slet ikke går med lektierne i nogle af hjemmene, så har skolen en nødberedskab, som kan hjælpe, fortæller Lotte Christensen.  

Kan blive nødt til at åbne familiecenter igen

Lolland Kommunes familiecenter Toftegård er lukket ned for at undgå spredning af coronavirussen. Men hvis det giver for store problemer i de tilknyttede familier, vil kommunen åbne centeret igen, fortæller Lotte Christensen.

quote Jeg siger ikke, at vi gør det, men det kan være, at vi er nødt til at åbne Toftegård

Lotte Christensen, sektorchef, Unge, Børn og Familie, Lolland Kommune.

- Jeg siger ikke, at vi gør det, men det kan være, at vi er nødt til at åbne Toftegård, siger hun.

Indtil videre går det godt i de familier, som er tilknyttet Toftegård, fortæller sektorchefen.

Der er ikke kommet nogen meldinger om, at der er forældre, der ikke kan få deres børn til at følge de retningslinjer, regeringen har udstukket for vores adfærd i disse uger.  

- Men hvis vi får meldinger om det, så skal vi også nok håndtere det, siger sektorchefen.

Bekymrede børn og unge kan kontakte Børnetelefonen på telefon 116111 eller via deres hjemmeside.


Nyhedsoverblik