Scandlines: Tag tidligere eller senere afsted

Hvis man vil undgå eventuelle bilkøer i Rødbyhavn, anbefaler Scandlines, at man overvejer, hvornår man beslutter sig for at tage hjemmefra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag er en af de store rejsedage, og derfor kan der opstå lange køer ved færgelejet i Rødbyhavn.

- Det er svært på nuværende tidspunkt at forudse, hvordan trafikken vil se ud, men der vil være tryk på midt på dagen, siger pressechef Anette Ustrup Svendsen og tilføjer:

- Vi sejler med alle fire færger, men der er mange danskere, som starter eller slutter deres ferie, og derfor råder vi til, at man tager enten tidligere eller senere afsted.  

Den 10. og 11. juli var også en af sommerens helt store udrejseweekender, hvilket, sammen med tekniske problemer på en af færgerne, skabte kilometer lange køer, ligesom bilisterne også i går, lørdag, oplevede længere ventetid end normalt. Ifølge Anette Ustrup Svendsen var lørdagens massive trafik dog afviklet inden midnat.


Nyhedsoverblik