Scandlines sejler igen normalt efter bombetrusler

Færgerne fra Rødby og Gedser sejler igen normalt efter onsdagens bombetrusler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Scandlines er tilbage til normal sejlads efter onsdagens forsinkelser efter en bombetrussel.

Det oplyser Scandlines til TV ØST.

- I løbet af aftenen og natten fik vi afviklet køen, og her til morgen er der helt normal færgedrift, oplyser Anette Ustrup Svendsen. 

Truslen blev indtelefoneret til Scandlines, og fik rederiet til at indstille al sejlads med samtlige færger.

Selvom afbrydelsen kun tog nogle timer, så betød det alligevel, at der blev oparbejdet en længere kø og at der var forsinkelser i sejladsen resten af dagen.

Politiet arbejder på at opklare, hvem der står bag truslerne.